Bogen

Bogen

Alle forældre elsker deres børn og vil gøre det bedste de kan for dem. Af forskellige årsager er det desværre ikke altid nok, og der kan være behov for at barnet bor mere eller mindre hos en plejefamilie.


En anbringelse opleves, af de fleste forældre, som et stort nederlag og er meget sorgfuldt. 


Plejeforældre stiller sig til rådighed med de bedste intentioner om at hjælpe et barn, tage det ind i familien og give det kærlighed og omsorg ligesom familiens egne børn.

Men indbygget i den proces er der også en konflikt: Barnet skal blive en del af plejefamilien, men samtidigt skal det bevare kontakten og relationen til sine egne forældre.


 I mit arbejde som samværskonsulent har jeg ofte set at samarbejdet mellem forældre og plejeforældre er svært. Forældrene føler at barnet bliver taget fra dem og at de ikke bliver inddraget i barnets hverdag og udvikling.

Plejeforældrene føler ansvar for barnet og har måske svært ved at give plads til forældrene, og acceptere forældrenes måde at være sammen med barnet på.

Konflikter mellem forældre og plejeforældre er ulykkeligt for barnet.


 I min bog gennemgår jeg de mest almindelige konflikter, og videregiver min erfaring med hvad der kan gøres for at få et godt samarbejde til gavn for det barn som både forældre og plejeforældre elsker og holder af.


  Indholdsfortegnelse:

  - Arbejdet som plejefamilie

  - Tilknytning

  - Hvordan opretholdes tilknytning til barnets familie

  - Det gode samarbejde

  - Sæt barnet fri

  - Samvær mellem forældre og barn

  - Rum barnets følelser 

  - Barnets adfærd

  - Inddrag forældrene

  - Begreberne mor og far

  - Hjemgivelse

  - Egenomsorg


Bogen er skrevet i et letlæst sprog og er på  95 sider. Den er sat op af Finn Brohus og bogens ilustrationer er af Pernille Egetoft