Legestueprojekt

Legestue med barnet i centrum

I 2013 - 2015 gennemførte jeg sammen med Fonden Vita og Kolding kommune et legestueprojekt hvor 2 - 6 årige børn kom i legestuen sammen med både deres forældre og plejeforældre.


Den grundlæggende ide med projektet er, at skabe et sted hvor forældre, plejeforældre og plejebarnet kan være sammen på barnets præmisser og have fokus på det positive.

Det handler om at få gode og glade oplevelser med hinanden. Med et godt samarbejde mellem forældre og plejeforældre kommer barnet ikke så nemt i loyalitets-konflikt mellem ”de to verdener”. Det betyder større tryghed for barnet, som dermed får bedre mulighed for trivsel og udvikling.

I legestuen er f.eks. mor og plejemor sammen med hinanden og barnet 2 timer om ugen i 2 – 3 måneder,  i trygge rammer der er sat af pædagoger.

Rammen er en musikalsk legestue hvor pædagoger står for al aktivitet, de voksne og barnet kan deltage aktivt så meget eller lidt som de magter. Der stilles ingen krav.

Legestuen er et bud på en indsats, der både imødekommer barnets behov for positiv tid sammen med forældrene samt viser barnet, at forældre og plejeforældre kan samarbejde.


Klik på billedet til højre og læs eller download rapporten.


I det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet som free-lance og jeg har også nu mulighed for at kommer og hjælpe med at starte lejestueprojekter op. Ring eller skriv gerne hvis det har interesse.